Næste 10 arrangementer

man15feb14:30- 16:30Åbent tempel14:30 - 16:30

man15feb19:00- 20:45Buddhistisk universitet - FORDYBELSESMODUL, LAM RIM IBhikshuni Tenzin Drolkar19:00 - 20:45

tir16feb19:30- 21:00ForedragLakha Lama19:30 - 21:00

ons17feb19:00- 21:00WISDOM AND COMPASSION IN DAILY LIFEfilm med belæring af ven. Thubten Chodron19:00 - 21:00

tor18feb17:00- 18:15MANTRA-SANG WorkshopTenzin Drolkar17:00 - 18:15

tor18feb18:30- 19:30MEDITATION PÅ ÅNDEDRÆTTETLene Østergaard18:30 - 19:30

man22feb14:30- 16:30Åbent tempel14:30 - 16:30

ons24feb17:00- 18:00Fyraften meditationGiv dig selv et frikvarter!17:00 - 18:00

tor25feb17:00- 18:30Eftermiddags praksisLakha Rinpoche17:00 - 18:30

lør27feb - 28feb 2711:00feb 28Buddhistisk universitet - SHAMATA OG VIPASSANABjarke Aage11:00 - 16:00 (28)

Velkommen til PHENDELING - Et sted til gavn for fred og harmoni

PHENDELING er et tibetansk buddhistisk center, hvor alle med interesse for buddhisme er velkomne. Vi formidler Buddhas lære og praksis gennem foredrag, undervisning, meditation, retreats og meget mere. Se arrangementer.

Ønsker du at støtte PHENDELING har du mulighed for at blive medlem, støttemedlem eller at give en donation. Vi er helt afhængige af, at vores brugere støtter os, og alle bidrag modtages med stor tak.

PHENDELINGs spirituelle leder hedder Lakha Lama og er født i Tibet. Som femårig blev han tronsat som den reinkarnerede lama af Batang, en anerkendt åndelig leder for over 100.000 mennesker i det østlige Tibet. Fra 1971 – 1976 var Lakha Lama folkevalgt parlamentsmedlem i Den Tibetanske Eksilregering under H.H. Dalai Lama. Han kom til Danmark i 1976 og har boet her siden. Se her hvornår Lakha Lama næste gang underviser i PHENDELING.

Thubten Chodron

Det er en meget stor fornøjelse at annoncere, at venerable Thubten Chodron besøger PHENDELING 28.4.-1.5.2016!

Venerable Thubten Chodron er født i 1947 og mødte buddhismen allerede i 1975. Hun blev nonne i 1977 og har siden undervist over det meste af verden. Derudover er hun forfatter til adskillige bøger, bl. a. bogen ”Living with an Open Heart”, der er temaet for weekend-kurset. Hun har grundlagt Sravasti Abbey, Washington State, USA, der er et monastisk fællesskab, hvor hun i mange år har trænet nye nonner og nu også munke.

Thubten Chodron lægger vægt på den praktiske anvendelse af buddhismen i vores daglige liv. Hun er en meget varm og humoristisk formidler.

Læs mere

Buddhistisk universitet – Lamrim

Fælles Tema for Årgang III og IV, forår 2016

ved bhikshuni Tenzin Drolkar

Lamrim studiet tilbyder en trinvis, systematisk oversigt over hele den buddhistiske vejs filosofi fra hinayana til mahayana. På kurset vil vi beskæftige os med hvert enkelt trin og fordybe os i dets filosofi ved hjælp af guidede meditationer. Formålet med Lam Rim er at omsætte den buddhistiske filosofi til praksis og derved støtte os i vores spirituelle udvikling. Lam Rim er derfor velegnet for dem, der gerne vil meditere. Studiet tilrettelægges i tre blokke, der hver omfatter et antal temaer korresponderende med de tre niveauer af motivation på den spirituelle udviklingsvej: Ønsket om at opnå lykke; ønsket om at opnå befrielsen og ønsket om at opnå buddha-tilstanden for at gavne alle levende væsener.

Mandage kl. 19.00-20.45: 8.2., 15.2., 29.2., 7.3., 14.3., 21.3. 4.4., 11.4., 18.4., 25.4., 2.5. og 9.5.2016
Kursusgebyr: Medlemmer af PHENDELING 775 kr.; andre 1025 kr. Såfremt du tidligere har deltaget i Lamrim på BU, inviteres du til at deltage for halv pris.
Tilmelding: Senest 1.2.16 på info@phendeling.dk eller 4059 4508.
Betaling: PHENDELINGS konto i Danske Bank: 9570 60028133

Buddhistisk universitet – SHAMATA OG VIPASSANA

Årgang III, forår 2016

ved Bjarke Aage

Rolig væren og dyb indsigt meditation udgør kernen i meditations praksis. Rolig væren er træning i at fokusere opmærksomheden på et objekt, hvilket reducerer forstyrrende følelser og dermed bringer fred og klarhed i sindet. Dyb indsigt meditation analyserer individets og virkelighedens natur igennem dybdegående refleksion, hvilket underminerer vores basale uvidenhed, som er rod-årsagen til al lidelse i samsara. Foreningen af rolig væren og dyb indsigt er vejen til absolut frihed, som buddhaerne har undervist.

Vi vil udforske rolig væren og dyb indsigt meditation ved at studere og diskutere emnet men også ved hjælp af guidet meditation. Kurset egner sig for både nybegyndere og øvede, da emnet kræver vedvarende træning og er en essentiel del af vejen til frihed

Lørdage og søndage: kl. 11-16 d. 30.-31.1. og 27.-28.2.
Kursusgebyr: Medlemmer af PHENDELING 600,-, andre 700,- . Halv pris for tidligere deltagere. (Inkl. kaffe/te og en let frokost).
Tilmelding og betaling: Senest 10 dage før kursusstart på info@phendeling.dk eller 4059 4508.
Betaling: PHENDELINGS konto i Danske Bank: 9570 60028133

Eftermiddagspraksis

 

Vi har hermed den fornøjelse at invitere til eftermiddagspraksis med Lakha Rinpoche i foråret 2016.

Dato og tid:Torsdage kl. 17-18.30: 14.1., 28.1., 11.2., 25.2., 10.3., 23.6.
Entre: 50 kr. Alle er hjerteligt velkomne!

Being&Doing arrangerer foredrag

Lakha Lama taler ud fra sin egen livserfaring baseret på den tibetanske buddhistiske filosofi.

Dato og tid: Tirsdage kl. 19:30 – 21:00: 5.1, 19.1, 2.2, 16.2, 1.3, 15.3, 29.3, 17.5, 31.5
Entré: 50 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.