Vi forstår, at livet ikke er nogen selvfølge men en skrøbelig gave, som vil blive taget fra os igen på et tidspunkt. Derfor gælder det om virkelig at leve det på en måde, så vi kan se tilbage på det og tænke: ja, jeg er tilfreds med den måde, jeg har levet på.

Hvis vi tør erkende, at vi engang skal dø, har det en transformativ indvirkning på den måde, vi lever vores liv i form at større livsglæde og taknemmelighed.

Dødsprocessen kan sammenlignes med en fødsel, en fødsel til en anden tilstand. Men mens vi er rigtig gode til at forberede os på fødslen af vores børn, er det desværre endnu ikke ligeså almindeligt at forberede sig på døden. Og det er en skam, for døden er en del af livet, ligesom livet er en del af døden.

Med denne bog bidrager Tenzin Drolkar til, at vi bliver bedre til at forstå, tale om og forberede os på døden. Ikke kun for at dø på den bedste og mest meningsfulde måde, men også for at leve på den bedste og mest meningsfulde måde.

Køb bogen