Årgang VI, semester 1
GRUNDMODUL
v. Steen Skovhus/ bhiksuni Tenzin Drolkar

GRUNDMODULET er tilrettelagt for nye studerende på Årgang VI, men er åbent for alle, der ønsker en grundlæggende viden om buddhismen.

Dato og tid: Mandage kl. 19.30-21.15 d. 10.2., 17.2., 24.2., 9.3., 16.3., 30.3., 6.4., 27.4., 4.5., 11.5., 18.5., 25.5., samt praksisdag lørdag d.28.3. og 25.4. kl. 13-16.
Kursusgebyr: Medlemmer af Phendeling 1175,-, andre 1425,-
Såfremt du tidligere har deltaget på Grundmodulet, tilbydes du at deltage for halv pris.
Tilmelding og betaling: Senest 30.1. på info@phendeling.dk

Årgang V, semester 6
OVERBYGNINGSMODUL, 6 VINAYA
v. bhiksuni Tenzin Drolkar

På OVERBYGNINGSMODULET semester 6 vil vi beskæftige os med den etik, der leder til individuel befrielse (pratimoksa) samt med bodhisattvaløftet.
Hvad er et pratimoksha-løfte, hvilke regler er det forbundet med, hvordan tages det, hvordan overholdes det, og hvordan renses overtrædelser? Med det som udgangspunkt studerer vi de regler, der er forbundet med lægmands- og bodhisattva-løftet. Deltagerne vil lære løfternes primære og sekundære regler at kende.
Kurset er tilrettelagt for studerende på Årgang IV og V, men er åbent for alle, der er interesserede i etik.

Dato og tid: Mandage kl. 17.15-19.00 d. 10.2., 17.2., 24.2., 9.3., 16.3., 30.3., 6.4., 27.4., 4.5., 11.5., 18.5., 25.5.,
Kursusgebyr: Medlemmer af Phendeling 1175,-, andre 1425,- Såfremt du tidligere har deltaget på Vinaya, tilbydes du at deltage for halv pris.
Tilmelding og betaling: Senest 30.1. på info@phendeling.dk

BU fællesmodul
SINDSTRÆNINGENS SOLSTRÅLER
Mindtraining
v. bhiksunierne Sönam Chokyi og Tenzin Drolkar

Det er de færreste af os, der har tid til at sidde hele dagen på puden og meditere – ikke engang ordinerede. Derfor vil vi på dette kursus beskæftige os med det, vi bør tænke over, når vi ikke sidder på puden. Vi vil lære alle facetter af tomhedens tre kredse at kende, og vi vil beskæftige os med de tre døre til befrielsen og lære, hvordan vi kan bringe dem ind på vejen, så hver eneste dag i hele resten af vores liv bliver fyldt med dharma.
Kurset er især beregnet for dem, som har praktiseret i længere tid, og som har en god forståelse af tomheden og gerne vil anvende disse erkendelser i dagligdagens arbejds- og familie-liv. Alle med grundkendskaber til lamrim er hjerteligt velkomne!

Dato og tid: Weekenderne 1.2.-2.2., 29.2.-1.3. og 18.4.-19.4. kl. 11-16 samt praksisdag lørdag d.2.5. kl. 13-16.
Kursusgebyr: Medlemmer af Phendeling 1175 kr.; andre 1425
Tilmelding og betaling: Senest 23.1. til info@phendeling.dk