Indlægget er en opgave skrevet af en deltager på Phendelings kursus i Sjælesorg på Buddhistisk Grundlag

I marts 2020 blev hele Danmark (og hele verden) ændret. En pandemi med Covid-19 blev en realitet og regeringen skred til drastiske (og nødvendige) beslutninger for at forsøge at undgå tilstande man ser i andre lande. Netop billeder og historier fra andre lande skaber en kæmpe uro – ikke mindst hos mig. Som uddannet sygeplejerske er det tydeligt at se at den kommende tid bliver meget hektisk og måske endda kaotisk. Jeg har ikke fungeret som sygeplejerske i mange år, da jeg er ansat i forskning, og tanken om at skulle stå i situationer som dem man ser på tv, giver mig en kæmpe indre uvejr, da jeg ikke føler mig kompetent til dette. Lige nu er ventetiden også ubærlig – hvornår bryder hele systemet sammen, og hvornår kaldes man på arbejde?

Derfor var det sådan en stor lettelse at læse og skrive om gavmildhed som den 1. paramita, som gav mig ro (til dels).

1. Gavmildhed består i at give dharma
Da jeg er forholdsvis ny i at studere og praktisere dharma går min egen udvikling i denne tid at reflektere over de følelser der opstår i mig, når jeg bliver urolig over både situationen i Danmark og i mig selv. Hvorfor oplever jeg denne uro og stress og hvordan påvirker dette andre? Ved selv at kunne reflektere over dette gør mig også i stand til at kunne rumme og lytte til andres oplevelser med den uro der er Danmark lige nu.
På et plan der rækker ud over mig selv, tænker jeg, at de som har praktiseret dharma i længere tid har en stor opgave i at hjælpe de mennesker som oplever ekstrem uro ved denne usikre situation. Hvordan kan man holde ud at være til, når intet er som det plejer? Hvordan kan vi undgå at blive direkte syge af alt den bekymring? Vi har utrolig meget brug for politiske ledere som tager store beslutninger, men også åndelige ledere, som hjælper os med den afmagt og uro vi alle står med.

2. Gavmildhed der består i at beskytte mod frygt
At beskytte mod frygt hænger i allerhøjeste grad sammen med den ovenstående problematik. På nuværende tidspunkt er verden invadereret af en epidemi, som vil skade mange menneskers liv. Hvordan kan man beskytte andre mennesker mod frygt, når man selv er ved at bliver ”ædt” af indre dæmoner i form af uro og angst for situationen?
For mig personligt bliver ” De Fire umålelige bøn” en vigtig ting. At ” må alt levende opleve lykke og årsagen til lykke, må de være adskilt fra lidelse og årsagen til lidelse”. For mig sker der et skift i sindstilstanden, når jeg skifter fra at have fokus på hvordan det dog skal gå MIG, til hvordan kan jeg bidrage til at andre er adskilt fra lidelse. Altså et skifte fra en egoistisk tankegang med fokus på mig selv til et fokus på, hvordan jeg kan hjælpe andre. Dette kan være i det nære som mine børn og familie, men også hvordan jeg snakker om Covid-19 til andre uden, at det skaber frygt (fordi mit fokus er at ”de er adskilt fra lidelse”).

3. Gavmildhed der består i at give materielle ting
I denne tid hvor man også ser ”hamstring” og vi måske på sigt kommer til at have en ulige fordeling af ting (såsom wc-papir 😊) bliver det at dele materielle ting særlig vigtigt. At dele så alle har. Igen ikke kun at tænke på sig selv og blive egoistisk. Giv uden at forvente noget tilbage. Frygt avler egoisme, sådan er hjernen designet.
For mig bliver det også at give min tid og mine kompetencer. At bidrage der hvor der er brug for det og hvor jeg føler jeg kan. Dette vil være min gavmildhed jeg giver til de som har brug for det.

Men jeg skal også være gavmild mod mig selv og tillade at det er ok at være bange og urolig. Det er faktisk helt naturligt. Jeg vil forsøge ikke at fodre de indre dæmoner som giver mig frygtelige billeder i hovedet om hvordan mit (vores) liv måske kan se ud om 2 måneder. Ingen ved hvad fremtiden bringer – heller ikke selvom vi tror det bliver som i Italien. Jeg må finde fred med den afmagt og være gavmild!