…der sikrer sammenhængskraften i samfundet, siger bhikshuni Tenzin Drolkar i denne artikel, hvor du kan blive klogere på, hvorfor det ikke giver mening at stræbe efter at blive i stand til at befri alle levende væsener fra lidelse og frustration, hvis vi i processen skader dem ved at opføre os uetisk overfor dem.

Etisk livsførelse er en betingelse for at opnå dyb meditativ koncentration, og uden det kan vi ikke realisere den visdom, der forstår alting, som det er, og ikke sådan som vi på grund af vores emotioner og selvoptagethed bilder os ind, at det er. Efterhånden som vores visdom bliver dybere, forfines vores etik, fordi vi indser, at vi kun eksisterer i afhængighed af alle andre. Vi ville fx ikke kunne overleve, hvis ikke der var nogen, der producerede fødevarer forskellige steder i verden, og hvis ikke der var nogen, der tog sig af at transportere dem hen til en butik i nærheden af os, så vi kunne købe dem. Dette igen kræver, at vi har en indtægt osv. osv. Så kan man jo indvende, at producenterne og alle andre, der er implicerede i processen, da sandelig også får deres løn for det – men det ændrer jo ikke på det faktum, at vi har dem at takke for, at vi kan stille sulten.

Kort sagt: Vi skylder alle andre levende væsener vores lykke, og så giver det jo ikke nogen mening at skade dem, for hvis ”du” ikke er lykkelig, kan ”jeg” heller ikke være lykkelig. Det kender vi rigtig godt både fra vores nære relationer og fra verdenssituationen, og den erfaring udvider vi så til at inkludere alle væsener.

Jeg møder af og til den opfattelse, at buddhister jo kan opføre sig ligeså tosset, som de vil, fordi der indenfor buddhismen ikke opereres med begrebet om en ydre skaber og dommer. Men sådan forholder det sig så absolut ikke. Det er en stor, stor misforståelse. I følge karma-begrebet, som er et centralt element i buddhismen, vender alle vores handlinger tilbage til os i form af enten lykke eller lidelse. Vores gode handlinger fører til lykke og de dårlige til lidelse. Kort sagt: vi høster det, vi sår.

Hvis vi sår gulerodsfrø, kan vi høste gulerødder, når tiden er inde. Hvis vi sår tomatfrø, kan vi høste tomater. Det omvendte er ikke tilfældet. På samme måde fører gavnlige handlinger til lykke og skadelige til lidelse.

På et overfladisk plan kan vi selv undersøge, om det holder stik. Det er ikke noget, vi behøver at tro på. Buddha har ganske vist sagt: ”Afstå fra skadelige handlinger, udfør kun de gavnlige, behersk dit sind. Dette er en buddhas lære”. Men et andet sted har han sagt, at vi ikke behøver at tro på det, fordi han har sagt det. Derimod skal vi undersøge hans ord på samme måde som en guldsmed undersøger guldet, før han køber det, for at tjekke dets ægthed. Buddhister opererer med forskellige planer af etik, og rigtig meget af det er almindelig sund fornuft, som alle kan praktisere uanset tro eller ikke tro, og som ville gøre livet vældig meget mere behageligt for os alle, hvis vi alle overholdt dem. Tænk på hvilket samfund vi ville have, hvis ingen stjal vores cykler, brød ind i folks huse og biler eller slog andre ihjel!

På det første niveau af etik øver vi os i at undgå de ti skadelige handlinger med krop, tale og sind. Slå ihjel, stjæle, uetisk sex, lyve, uvenlige ord, så spild, meningsløs snak, onde hensigter, forkerte anskuelser og grådighed. De minder i stor grad om kristendommens ti bud. På det næste niveau øver vi os i deres modsætning, dvs. i at gavne andre væsener bevidst. I stedet for at slå ihjel, beskytter vi liv, i stedet for at være grådige, praktiserer vi gavmildhed osv. Derudover er der de seks fuldkommenheder, de ca. 60 bodhisattva-regler, de endnu flere tantriske regler, som er virkelig svære at praktisere, og så naturligvis de mange etiske regler for munke og nonner. Nogen lægfolk tager også særlige regler på sig om ikke at slå ihjel, ikke opføre sig uetisk seksuelt, ikke lyve, ikke stjæle og ikke indtage alkohol.

Alle disse regler er tænkt som en beskyttelse for den, der overholder dem, men samtidig beskytter de vores medskabninger mod lidelser. Man kunne så indvende: ”hvorfor alle disse regler? Kan vi ikke bare opføre os ordentligt uden dem?” Jo, det ville naturligvis være det ideelle, men erfaringen og historien viser gang på gang, at vi mennesker nu engang har brug for regler for at kunne leve godt og fredeligt med hinanden. Hvis du er i tvivl, så åbn blot en avis! Meget vigtigt i buddhismen, såvel som indenfor de andre religioner, er ikke-vold og kærligheds-buddet til næsten samt den visdom, der forstår hvordan vi skal praktisere dette.

Den form for kærlighed, der her menes, er den altruistiske form, der elsker alt levende, blot fordi det er til og uanset hvordan de andre behandler mig. Og det kan man jo sagtens øve sig i uanset om man er troende eller ej, men for den religiøst praktiserende indgår det i en større sammenhæng, og derfor vil jeg også mene, at det får mere kraft, fordi motivationen er skærpet. Indbygget i alle religioner er et sæt etiske leveregler, og de minder i utrolig grad om hinanden – antagelig fordi de udspringer af samme kilde, som det så smukt siges af digteren Rumi:

”Lamperne er forskellige, men lyset er det samme.”

I bogen TOWARD A TRUE KINSHIP OF FAITHS påviser H.H. Dalai Lama ligheder mellem forskellige religioners etiske regler. Jeg citerer her et eksempel på dette fra kristendommen, islam og buddhismen: Kristendommen, Mattæus 7:12 ”Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne”. Islam, Hadith of al-Nawawi 13 ”Ingen er af jer kan kalde sig troende, før han ønsker det for sin bror, som han ønsker for sig selv”. Buddhismen, Udanavarga 5:20 ” Fordi andre også har omsorg for sig selv, så lad være med at skade dem, hvis du har omsorg for dig selv”.

Hvad enten vi praktiserer vores etiske regler af gudfrygtighed, af altruisme eller fordi vi gerne vil samle god karma, så er de til gavn for både os selv og resten af samfundet. Tiggeren eller Røde Kors glæder sig helt sikkert lige meget over vores gave, uanset med hvilken motivation, vi giver den, for etik er det kit, der sikrer sammenhængskraften i samfundet.