Kursus i sjælesorg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev hvis du vil holde dig orienteret om opstart af sjælesorgskursus og vores andre aktiviteter.

Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme har den store fornøjelse at tilbyde et halvandet-årigt kursus i sjælesorg på buddhistisk grundlag. Kurset har et stærkt praktisk fokus, og du får gennem forløbet gode forudsætninger for at yde sjælesorg til et medmenneske. Du vil lære at bruge meditation som et redskab til at øge din rummelighed og tålmodighed. Desuden vil du lære aktiv og opmærksom lytning, selvomsorg, eksempler på sjælesorg fra den buddhistiske tradition, sjælesorg indenfor andre religioner, lidelsens realitet, forholdet til døden mv.

Kurset er relevant for alle, der beskæftiger sig med medmenneskelig omsorg på privat eller professionel basis, og er absolut ikke kun for buddhister. Alle er velkomne.

 

Målgruppe
Buddhister og ikke-buddhister, der ønsker:

  • At yde eller allerede yder sjælesorg på frivillig eller professionel basis
  • At uddybe forståelsen af hvordan vi kan hjælpe vores medmennesker i vanskelige livssituationer ved brug af samtale ud fra buddhistiske principper


Forudsætninger

For at kunne deltage i kurset skal du:

  • Have et ønske om at stille dig til rådighed som samtalepartner for mennesker i en vanskelig situation, der har behov for og ønske om spirituel omsorg, medfølelse og trøst
  • Have vilje til at arbejde med medmenneskelige problematikker i øvelser indenfor rammerne af undervisningen
  • Evne at give og modtage feedback på øvelserne
  • Være mentalt rask, robust og velfungerende


Udbytte

Gennem kurset får du:

  • Forudsætninger for og redskaber til at kunne udføre sjælesor
  • Indsigt i menneskelig lidelse og hvordan du gennem sjælesorg kan lindre lidelsen
  • Indsigt i buddhistisk filosofi


Undervisningsform

Undervisningen veksler mellem oplæg, foredrag, samtaler, gruppearbejde, opgaveskrivning, meditation og refleksion

I. Gavmildhedens paramita: “Hvad er sjælesorg?” (1 session)
II. Tålmodighedens paramita: “At passe på sig selv” (1 session)
III. Etikkens paramita: “At passe på sin næste” (1 session)
IV-VI. Lighedens paramita: “Synet på sygdom og anden lidelse samt introduktion til sjælesorg indenfor forskellige religioner” (3 sessioner)
VII. Visdommens paramita: “Introduktion til sjælesorg i Buddhismen” (1 session)
VIII – X. Afkaldets paramita: “Alt født må dø” (3 sessioner)
XI. Medfølelsens paramita: “At være med-vandrer” (1 session)
XII – XIV. Kærlighedens paramita: “Sjælesorg med det lidende menneske” (3 sessioner)
XV. Entusiasmens og beslutsomhedens paramitaer: “Hjælp efter døden” (1 session)


Praktisk

Kursusleder er bhikshuni Tenzin Drolkar, som også forestår en del af undervisningen. Øvrige undervisere vil være psykologer og andre med indsigt i sjælesorg.
Kurset forløber over 15 gange fordelt på halvandet år. Hver undervisnings-session varer tre timer.
Der vil max være 20 deltagere i kurset.

Kurset består ud over introaftenen af 15 undervisningsgange fordelt på 1.5 år.

Introaften
Vi anbefaler varmt, at du deltager i INTROAFTEN TIL SJÆLESORG PÅ BUDDHISTISK GRUNDLAG, så du har et grundlag for at vurdere, om kurset er noget for dig.
Vi offentliggør dato for næste introaften her på siden, og du vil til den tid skulle tilmelde dig her: https://phendeling.dk/tilmelding


Ansøgning

Ønsker du at deltage i kurset SJÆLESORG PÅ BUDDHISTISK GRUNDLAG, skal du indsende et ansøgningsskema til info@phendeling.dk.
Ansøgningsskemaet finder du her: Ansøgningsskema
Du vil herefter modtage en mail med besked, om der er plads.


Tilmelding

Hvis du bliver optaget, tilmelder og betaler du for kurset på https://phendeling.dk/tilmelding
Tilmeldingen er bindende, og kursusgebyret refunderes ikke.


Afbud

Det er vigtigt både for dit eget udbytte og for gruppe-energien, at du deltager hver gang. Bliver du alligevel forhindret i at deltage, vil vi bede dig melde afbud på info@phendeling.dk

Download folderen her