Pema Chödrön ligner bestemt ingen stjerne i traditionel forstand. Og hun har formentlig heller intet ønske om at blive opfattet som en sådan. Når beskrivelsen alligevel passer, er det fordi hendes betydning for udbredelsen af den tibetanske buddhisme i vesten måske bedst kan sammenlignes med fx Bruce Springsteens betydning for rockmusikken. I dette mini-portræt får du nogle ganske få smagsprøver på Pema Chödröns format og pointer, og vi kan kun opfordre til, at du selv begiver dig ind i Pema Chödröns på alle måder befriende univers.

Af Julie Relsted

Pema Chödrön blev født i New York i 1936 og levede indtil begyndelsen af 1970érne et helt almindeligt liv med mand, børn og arbejde som lærer. Den spirituelle rejse som blandt andet mundede ud i, at hun blev en af de første fuldt ordinerede vestlige nonner, begyndte da hendes mand havde en affære og ville skilles. Hun har selv i detaljer beskrevet oplevelsen, da manden fortalte hende, at deres ægteskab var slut, og hun kalder det en meget stærk spirituel oplevelse. Og netop evnen til at være med og rumme livets mange ubehagelige og smertefulde oplevelser er et stærkt tema i Chödröns omfattende forfatterskab og virke.

I et interview med Lion’s Roar i anledningen af hendes 80års fødselsdag siger hun:

– Det handler om at være i stand til at være med svære og ubehagelige oplevelser. Alle de ting, vi af ren og skær vane skubber fra os. Hvis vi kan være åbne for alt, hvad det at være menneske rummer – både de behagelige og ubehagelige ting – bliver vores oplevelse af livet fuldkommen, opstår en dyb følelse af veltilpashed og lykke.

I en af sine største bestsellere ”Veje til Frygtløshed” fokuserer Pema Chödrön blandt andet på bodhicitta, et begreb, som hun siger, er nemmere at forstå end at oversætte. Også her kredser hun om vores (sindets) trang til at flygte fra ubehag og smerte.

Hun forklarer:

– Ubevidst beskytter vi hele tiden os selv mod smerten, fordi den skræmmer os. Vi opbygger mure bestående af meninger, fordomme, strategier og forhindringer der bygger på en dyb angst for at blive såret. Dernæst forstærker vi murene med alle mulige følelser: Vrede, begær, ligegyldighed, jalousi og misundelse, overlegenhed og stolthed. Men heldigvis for os udgør det bløde punkt – vores iboende evne til kærlighed og omsorg – en sprække i de mure, vi rejser (…) Ved at praktisere kan vi lære at finde åbningen. Vi kan lære at bruge de sårbare øjeblikke, hvor vi føler kærlighed, taknemmelighed, ensomhed, ydmygelse og utilstrækkelighed til at vække bodhicitta.

Hun uddyber pointen:

– Vi kan lade det, der overgår os i livet, påvirke os, så vi bliver mere og mere krænkede, hadefulde, tilbagetrukne eller frygtsomme; eller vi kan lade det formidle os og gøre os venligere og mere åbne over for de ting, der skræmmer os. Det er et valg, vi hele tiden har.

Som fuldt ordineret buddhistisk nonne praktiserer, underviser og skriver Pema Chödrön naturligvis også om meditation. I en fremragende begynderguide til meditation beskriver hun blandt andet, at det første man skal gøre, når man vil meditere, er at opdyrke og give næring til sin standhaftighed:

– Standhaftighed betyder, at du sætter dig ned og mediterer og giver dig selv lov til at opleve, hvad der sker fra øjeblik til øjeblik – hvilket kan være, at dit sind fræser af sted med hundrede kilometer i timen, at der er trækninger i kroppen, at det banker i hovedet, at dit hjerte er fyldt med frygt: Ligegyldigt, hvad der dukker op, bliver du i oplevelsen. Det er det hele. Sommetider kan man sidde en time, og det bliver ikke bedre. Så kan du måske finde på at konkludere: ”Jeg havde lige en rigtig ringe meditations-session.” Men villigheden til at blive siddende i ti minutter, femten minutter, tyve minutter, en halv time eller en time, eller hvor lang tid du nu sidder der, er en medfølende gestus, der viser, at du er i færd med at udvikle loyalitet og standhaftighed over for dig selv.

Ifølge Pema Chödrön har vi alle – uanset alder og erfaring med buddhismen – smertefulde oplevelser i forbindelse med meditation. En af de jordnære og humoristiske fortællinger, som gør Pema Chödröns belæringer så lette at relatere sig til, går sådan her:

– Sommetider når jeg leder retreats kommer der tv-hold på besøg og optager mennesker, der mediterer. Det ser ud, som om alle sidder dér i fuldstændig ro. Men hvis andre kunne se taleboblerne oven over hovederne, eller de kunne føle, hvad der sker inden i dem, der sidder dér, ville de måske blive chokerede. Det menneske, der sidder ved siden af dig, ved ikke, at du lige nu genoplever en rædselshistorie fra din barndom i malende og hjertekærende detaljer, at du oplever dyb depression, eller at du har verdens mest pornografiske fantasi i gang. Der er ofte ingen sammenhæng mellem, hvordan man ser ud udefra, og hvad der faktisk sker inde i én.

Kilder (og forslag til hvad du kunne kaste dig over, hvis du er blevet nysgerrig)
”Veje til Frygtløshed”, Pema Chödrön (2006)
”At Vove Springet”, Pema Chödrön (2009)
”Meditation”, Pema Chödrön (2013)
”Pema Chödrön”, a Lion’s Roar Collectors Edition (2016)
www.lionsroar.com/pema-chodron
www.pemachodronfoundation.org