Phendeling tilbyder studiebesøg for skole-, gymnasie- og seminarieklasser

Vi bor centralt i indre by i København tæt på Nørreport og Metro.

Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme
Nørregade 7B, 2.th
1165 København K

Et besøg hos os varer almindeligvis ca. 1-1.5 time. Indholdet tilrettelægges selvfølgelig i samarbejde med jer,
så det passer ind i jeres aktuelle undervisningsforløb.

Vi har desværre ikke mulighed for at besvare henvendelser fra individuelle elever, og et besøg skal aftales af en lærer.

Aftal et besøg ved henvendelse til Ani Tenzin på info@phendeling.dk

Praktiske oplysninger
Vi tager helst kun imod en enkelt klasse ad gangen.

Vi har ingen fast pris, men da centeret er afhængigt af de midler, der kommer fra stedets brugere, beder vi om,
at skolen giver et bidrag til centeret. De fleste giver et sted mellem 350-500 kr. for et besøg. Kvittering kan gives.

Såfremt besøget omfatter flere klasser, beder vi om et bidrag på 20 kr. pr deltager.

Vær opmærksom på, at undervisningen foregår i vores religiøse rum, hvorfor vi forventer almindelig respektfuld
opførsel og påklædning.

Vi har desværre haft besøg af en del klasser, hvor eleverne kom dryssende, og hvor nogle af dem gik midt i
foredraget – til forstyrrelse for både de andre elever og oplægsholderen. Derfor vil vi gerne understrege,
at vi forventer, at alle elever møder til aftalt tid og bliver tiden ud. Undervisningen begynder ikke,
før hele klassen er samlet.

Skoene tages af og stilles i reolen indenfor døren. Mobiltelefoner bedes sat på lydløs.

Der må gerne fotograferes efter undervisningen.

Indhold
Ofte vil undervisningen omhandle et eller flere af disse temaer:

  • Præsentation af oplægsholderen samt dennes konverteringshistorie
  • Buddhismen generelt
  • Etik
  • Meditation
  • Specifikke filosofiske emner såsom: De fire Ædle Sandheder, Livets Hjul, døden, tomhed,
    karma, oplysning
  • At leve som buddhist i DK
  • Centerets historie og tilbud
  • Spørgsmål fra eleverne

Fra PHENDELINGS – undervisningsforum– er det
muligt at downloade undervisningsmaterialet
Introduktion til Buddhismen og andet materiale materiale, der frit kan bruges.