Lakha Lama

EFTERMIDDAGSPRAKSISMED-LAKHA-RINPOCHE300
Lakha Lama er Phendelings spirituelle leder.

Lakha Lama er født i Tibet i 1942 og døbt Thupten Dorje. Som 5 årig blev han tronsat, som den reinkarnerede Lakha Lama af Batang. Dermed blev han åndelig leder for over 100.000 mennesker i det østlige Tibet.

I 1949 måtte han flygte til Tibets hovedstad Lhasa, da Tibet blev invaderet østfra af Kina. De efterfølgende 10 år studerede han ved det store Drepung klosteruniversitet i Lhasa, hvor han havde den samme lærermester som Hans Hellighed Dalai Lama.

I 1959 måtte han flygte fra Tibet til Indien, samtidig med Hans Hellighed Dalai Lama. I Indien studerede Lakha Lama blandt andet filosofi ved universitetet i Varanasi.

I 1970 blev han demokratisk valgt som parlamentsmedlem i den tibetanske eksilregering under H.H. Dalai Lama.

I 1976 kom Lakha Lama ved en tilfældighed til Danmark og har siden da rådgivet og undervist utallige mennesker gennem kurser, foredrag og personlige samtaler.

Lakha Lama er dybt engageret i sociale og kulturelle projekter. Han er blandt andet stifter og ambassadør for velgørenhedsorganisationen Tibet Charity. Flere gange har Lakha Lama taget initiativ til H.H. Dalai Lamas besøg i Danmark senest i 2014.

Vi er i Phendeling dybt taknemmelige for at have en så vis og inspirerende spirituel leder, som utrætteligt bakker op om vores arbejde, og som samtidig er en så excellent formidler buddhismens visdom.

Lakha Lama kaldes af mange buddhister for Rinpoche eller Lakha Rinpoche. Rinpoche betyder den dyrbare og bruges som et tegn på kærlighed og respekt.

Du kan læse mere om Lakha her.

Du kan læse brev fra HHDL her.

Du kan se, hvornår Lakha Lama underviser i Phendeling her.

Læs langtlivsbøn for Lakha Lama her