For buddhister er dødsforberedelse lige så naturligt som fødselsforberedelse. Men de færreste ved, hvordan man gør. Derfor kører PHENDELING i efteråret 2015 et tema om døden, hvor du bl.a. kan blive klogere på, hvordan du forbereder dig på din egen død, hvordan du hjælper en døende og på de forskellige stadier i selve dødsprocessen.

Men hvorfor er buddhister egentlig så optagede af døden? Det får du svar på i dette interview med PHENDELINGs nonne, ani Tenzin, som gennem mange år har beskæftiget sig intensivt med døden.
Af Julie Relsted

Døden er en naturlig konsekvens af livet. Hvis ikke vi var født, ville vi heller ikke dø. Det gavner os ikke at lukke øjnene for døden. Snarere tværtimod. At forberede sig på døden hjælper os ikke kun til at få en afslappet død, men også til at få mere ud af livet. Sådan ser ani Tenzin, nonne, daglig leder og medstifter af PHENDELING i hvert fald på det. Hun fortæller:

– Det er meget vigtigt – fra et buddhistisk perspektiv – at være afklaret omkring døden: Hvis jeg lever mit liv med døden for øje, forstår jeg bedre, at tiden er kostbar. At jeg ikke skal sløse mit liv bort. At jeg ikke skal udsætte vigtige ting til et senere tidspunkt i livet… til mit liv er mere roligt, til jeg får lidt mere overskud, til mine børn bliver store, til jeg får et andet job, til jeg får lidt mere i løn, til mine støjende naboer flytter, eller hvad det nu er. Sagen er, at vi ikke ved, om vi nogensinde får chancen for at gøre de ting, som er vigtige for os, hvis ikke vi gør dem nu. Vi ved ikke, hvornår døden rammer.

For buddhister er selve dødsprocessen og dødsøjeblikket et helt afgørende tidspunkt i livet. Ani Tenzin fortæller:

– Buddha siger, at det er muligt at nå oplysningen på dødstidspunktet. Hvis man kan meditere ind i døden og hvile i meditation på det, vi kalder dødens klare lys, som er en tilstand fuldstændig fri for dualisme, når vi oplysningen. Og det ville jo være fantastisk!

– Døden er en proces, og det, der konkret sker, er, at vi på et tidspunkt holder op med at trække vejret. Kroppens funktioner sættes ud af spil. Og så går sindet videre alene. Og fordi sindet er et kontinuum, hviler hvert øjeblik i vort sind på det foregående øjeblik i sindet. Den sindstilstand jeg er i lige nu, har indflydelse på den sindstilstand, jeg vil være i i det næste øjeblik. Dette gælder også i dødsøjeblikket.

Ani Tenzin fortæller, at for buddhister er bodhicitta den bedste tilstand at dø i. Bodhicitta i dødsøjeblikket handler i følge ani Tenzin om at kunne tænke: Nu ligger jeg for døden. Det er et faktum. Den lidelse jeg oplever nu, er jeg ikke ene om. Der er væsner over hele kloden, som dør lige nu lige som mig. Hvor ville det være vidunderligt, hvis både de og jeg kunne blive befriet for den lidelse, det er, at ligge for døden. Må de lidelser, jeg oplever nu, må min død blive årsag til, at alle levende væsner bliver befriet for lidelse. Ani Tenzin uddyber

– Det ypperste ville være, hvis vi kan møde dødsprocessen med bodhicitta i sindet. Bedre kan det ikke gøres, tænker jeg. Men det kræver, at vi har øvet os. Det kommer ikke af sig selv. Vi må starte med de småproblemer og smålidelser, vi oplever i dagligdagen. Tag fat om lidelserne og tænke: Okay, det er bare sådan, det er. Jeg ville ønske, at det var anderledes. Men det er det ikke. Jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Hvor ville det være vidunderligt, hvis vi alle kunne blive fri for den lidelse, jeg oplever nu. Og må min lidelse blive årsag til, at alle bliver fri for lidelse.

Du kan også fordybe dig i gode bøger om det buddhistiske perspektiv på døden. Her er ani Tenzins forslag til gode bøger:
* Dødebogen (kommenteret udgave af Den Tibetanske Dødebog) af Erik Meyer Carlsen
* Den Tibetanske Bog om Livet og Døden af Sogyal Rinpoche
* Advice om Dying and Living a Better Life af Hans Hellighed Dalai Lama
* Heart Advice for Death and Dying af Lama Zopa Rinpoche
* Forberedelse til Døden og Hjælp til Døende af Sangye Khadro