Af Bhikshuni Tenzin Drolkar

I følge Buddha er det vores sind, eller vores måde at tænke på, der er årsag til størstedelen af vores lykke og lidelse. I stedet for at tro på alt, hvad vi tænker, bør vi undersøge tankerne og øve os i at sætte spørgsmålstegn ved validiteten af vores tanker og følelser. Især ved vores emotioner og de fortællinger, der ligger bag.

Når vi er vrede, stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, om det er berettiget, for vi er totalt overbeviste om, at vi har ret, og at den anden person har uret. Og at den eneste rimelige respons på situationen er at blive vrede. Men er det det? Gavner vreden mig, den anden person, relationen? Er vrede godt for helbredet, for nattesøvnen, for mavesåret? Kunne vi løse situationen mere konstruktivt på en anden måde uden at hidse os op og dæmonisere modparten?

Vrede og aggression er som en beruset blind elefant, der barer tramper løs uden at se, hvad den ødelægger, så i stedet for at hidse os op og tænke: Du gør mig vred, erkender vi, at vreden er i os selv. Vi tager ansvar for den og bearbejder den ved bevidst at genere forståelse for modparten samtidig med, at vi bevarer vores egen integritet. Det er en livslang proces.

Vores forstyrrende følelser begær, had, grådighed,stolthed og jalousi, udspringer af vores uvidenhed. Vi forstår ikke hvordan tingene hænger sammen, vi forstår ikke hvordan det ene og det andet sker eller hvorfor og hvordan det eksisterer, fordi vi ikke forstår, at alting er sammensat af dele og kun eksisterer i afhængighed af noget andet. Vi tror derimod, at fænomenerne eksisterer i kraft af sig selv. Vi tror, at det vi kan lide, det er i sig selv godt. Og at det vi ikke kan lide, det er i sig selv skidt. Og på det grundlag opstår de forstyrrende følelser i vores sind – de udspringer af vores uvidenhed.

Men der er ikke noget, der i sig selv er hverken godt eller skidt. Det afhænger altsammen af, hvordan vi opfatter det. Og det igen afhænger både af vores historie og erfaringer, af vores kulturelle baggrund, opdragelse, mentale vaner og af vores emotioner.

Når uvidenheden er overvundet, opstår emotionerne ikke længere. Den tilstand kaldes nirvana, det personlige nirvana. Hvis det lykkes os at befri os fra f eks jalousi, så har vi nået den del af nirvana, der er fri for jalousi.

Det tibetanske ord for en praktiserende buddhist er “nang-pa”, og en nang-pa er en person, der beskæftiger sig med sit indre – dvs med sindet og med det, som er i sindet af tanker, følelser, emotioner, erindringer, fremtidsplaner osv, fordi det er her kilden til vores lykke og lidelse springer.

Vi vil alle gerne være lykkelige og fri for lidelse. Men da vi ikke altid kan gennemskue årsag og virkning, søger vi ofte lykken på de forkerte steder og opnår i stedet lidelse og frustration.

Betegnelsen nang-pa implicerer også, at frelsen, lykken og lidelsen bor i vores eget sind. Buddha har vist os vejen, men vi må selv gå den. Vi må selv befri os fra samsara, der forstås som alle de negative tankemæssige vaner og alle emotionerne. Dette er billedligt fremstillet i LIVETS HJUL.

Inde i hjulnavet ses tre dyr, der illustrerer uvidenhed, aggression og begær. De tre dyr bider hinanden i halen som symbol på, at disse tre tilstande som oftest optræder filtret grundigt ind i hinanden forstået på den måde, at vi bliver vrede, når vi ikke får opfyldt vores begær. Og når vi får det, vi ikke vil have, oplever vi ønsket eller begæret efter at blive fri for det. Og af uvidenhed er vi ikke i stand til at skelne mellem om det er gavnligt eller skadeligt for os. Nu hvor jeg skriver dette, opleves det tragikomisk!

I den brede cirkel af billedet ses fem eller seks felter, der beskriver de seks emotionelle tilstande: stolthed, misundelse, begær, agression, grådighed og sløvhed. Det er dem, der er vores samsara, som vi gerne vil befri os for.

Den buddhistiske litteratur beskriver dem indgående, både deres kendetegn, deres kvaliteter, deres resultater samt modgiftene mod dem. Faktisk beskriver den buddhistiske lorig (viden om sindet) litteratur i alt 56 mentale faktorer, som hver især defineres indgående og opdeles i gavnlige, skadelige, altidsnærværende, objekt-bestemmende og foranderlige. I tillæg til dette findes også en psykologisk værktøjskasse med alle modgiftene mod emotioner.

Fælles for emotionerne er, at de gør os urolige, og de slører vores dømmekraft. Vi kan ikke bedømme virkeligheden korrekt, når vi er domineret af vores emotioner, og hvis vi handler på det grundlag, kan vi være sikre på, at det blot forøger vores problemer og skader vores relationer til andre.

Tag f eks stolthed. Hvad er stolthed? Hvad gør det ved os? Hvad er resultatet? Hvordan overvinder jeg min stolthed?
Stolthed er en emotion, der får os til at føle os bedre end andre, hævet over dem. Det tibetanske ord for stolthed er “nga-gjal”, som kan oversættes med “det er mig, der er kongen”. Når vi føler os bedre end andre, føler vi os mere betydningsfulde end dem. Vi skaber afstand til dem, og vi er frem for alt ikke åbne for at lære noget af dem. Det gælder også på det spirituelle område.

Lakha Lama, Phendelings spirituelle leder, sagde en gang “Buddha er stor, men det gør ikke mig stor!” Hvis vi når frem til, at stolthed er noget møg, som vi gerne vil overvinde, så findes der en række dybt psykologiske metoder indenfor buddhismen.

En af dem går ud på at udvikle ydmyghed ved at tænke: “jeg er ikke noget i mig selv. Hvis ikke mine forældre havde sat mig i verden, så ville jeg slet ikke eksistere. Alle de goder, jeg nyder, skylder jeg andre mennesker. Det være sig sociale kompetencer, uddannelse, job, status, økonomi, ja selv vandet i vandhanen og fødevarerne i supermarkedet, vejene, landets infrastruktur, teknologiske hjælpemidler osv osv.

Ved at tænke sådan igen og igen, vil vi komme til en erkendelse af, at vi overhovedet ikke ville kunne eksistere uden alle de andre. Vi tænker på dem med dyb taknemmelighed og værdsættelse, fordi vi forstår, at vi skylder dem alt.”

En meget effektiv metode består i at sætte andre først og sig selv sidst, som det fremgår af dette citat fra den buddhistiske mindtraining-litteratur:

“Med en beslutsomhed om at ville opnå
Den højeste lykke for alle levende væsener,
Der er mere kostbare end en ønskeopfyldende juvel,
Vil jeg lære at sætte dem højest af alt.

Når som helst jeg omgås andre,
Vil jeg lære at anse mig selv for den laveste af alle
Og af hele mit hjerte
Respektfuldt sætte andre højest.”

Geshe Langri Tangpa