”Udfør din daglige praksis. Resultaterne kommer, når de er klar”, siger Thubten Chodron, der netop har besøgt Phendeling. Hun minder os om, at vi skal huske at vi skal dø

Af Julie Relsted

Gik du glip af Thubten Chodrons belæringer, da hun besøgte Phendeling? I dette interview får du chancen for at få et lille indblik I hendes store indsigt – ikke kun i buddhisme, men også i hvordan vi vesterlændinge kan blive bedre til at integrere buddhismen i vores liv.

I følge Thubten Chodron handler det først og fremmest om, at vi skal huske, at vi skal dø.

– Hvad er dine overvejelser om de problemer vi vesterlændinge har med at integrere buddhisme i vores hverdagsliv? Hvad er, i dine øjne, problemerne og løsningerne?

– Ofte siger folk, at deres største problem er, at de ikke har tid nok. Men der er altid 24 timer i døgnet, så det er mere et spørgsmål om prioritering, og hvordan vi vælger at bruge vores tid.

– Vi har altid tid til at sludre med vores venner. Vi har tid til at surfe på internettet. Vi har tid til at se sport. Vi har tid til at se alle mulige ting, men vi mangler tid, når det gælder om at udføre en daglig praksis.

– Jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om tid. Det er et spørgsmål om valg. Hvis dharma virkelig er din vigtigste prioritet, er det ikke noget problem at gå tidligt i seng, så du ikke er for træt om morgenen til at stå op. Ikke noget porblem at droppe dine tv-programmer. At droppe at gå ud med vennerne og stå tidligt op og udføre din praksis.

– Hvorfor tror du, det er så svært for os at få prioriteterne i orden?

– Det er fordi folk ikke husker, at de skal dø. De tror, at de skal leve evigt. Og når du tror, at du skal leve evigt, så har du masser af tid. Du kan altid praktisere dharma i morgen, for i dag har du for travlt.

– Men hvis vi virkelig erkender, at vores liv er kort, erkender, at det er svært at have dette liv og skabe karma til et værdifuldt menneskeliv, at livet er sjældent og værdifuldt og kun varer kort tid, så bliver det meget lettere at prioritere.

– Men når vi glemmer de ting, så vælger vi ofte i stedet at fokusere på ”hvordan kan jeg få nydelse? hvordan kan jeg få penge og status?”

– I Phendeling praktiserer vi buddhisme på mange forskellige niveauer. De af os, der er ambitiøse, men stadig gerne vil leve med vores familier og så videre, hvilke mål skal vi arbejde for at nå?

– Målene er de samme for alle, der praktiserer dharma. Der er to vigtige ting: At forsøge at nå en højere genfødsel og at stræbe efter oplysningen. Det er målene for alle, der praktiserer dharma. Det er de samme mål, uanset om du er lægmand eller monastisk. Vores langtidsmål er oplysningen, men vi har brug for mange gode genfødsler for at nå derhen.

– Du har været nonne i mange år, kan du sige lidt om dine største glæder og udfordringer?

– Det har folk spurgt mig om før, men jeg tænker slet ikke sådan. Jeg tænker ikke på, hvad der er mine største glæder, og hvad der er mine største udfordringer. Jeg mener ikke, at den måde at tænke på er gavnlig. Jeg mener, at det er mere nyttigt blot at udføre min praksis. Fordi hvis du tænker på glæder, så begynder du at klamre dig til de fantastiske oplevelser. Hvis du begynder at tænke på udfordringer, så vil du fokusere på forhindringerne.

– Og ingen af de to måder at tænke på er særligt befordrende for at praktisere dharma. Det er bedre bare at udføre praksis og vente på resultaterne. Resultaterne kommer, når de er klar.

– Mit sidste spørgsmål er at spørge, om der er noget, du gerne vil have, jeg husker at spørge dig om?

Thubten Chodron tænker sig om et øjeblik og siger så med stor entusiasme:

– Ja! Jeg mener at det er ekstremt vigtigt at studere og vide, hvad dharma er. For nu, hvor buddhismen for alvor er kommet til vesten, er der alle mulige mennesker, der tror, at de forstår dharma, men de har ikke brugt tid på at studere det. Og de forstår ikke dharma’en rigtigt. Men de begunder at forklare dharma’en for andre ud fra, hvad de tror og hvad de mener, at det handler om. Men det er farligt. For så mister du den befriende dharma, og det, du får i stedet, er synspunkter og holdninger fra folk, der ikke er øvede og avancerede praktikere.

– Det er vigtigt ikke at smide ting ud bare fordi de ikke lige passer med vores hverdag. For hvis vi begynder at sige: ”Buddha lærte os ikke dit eller dat, for det er gammeldags”, begynder vi i praksis at sige, at vi er klogere end Buddha. At vi kender vejen bedre end Buddha.

– Derfor er vi nødt til at undersøge: Er vi oplyste eller ej? For hvis vi ikke er oplyste, er det bedre at følge vejen, som et oplyst menneske viser os. Vejen som Buddha viser os. Vi er nødt til at skelne mellem hvad der er kultur, og hvad der er dharma. Vi kan ændre på de kulturelle ting, men vi er virkelig nødt til at vide, hvad dharma er. Ellers kan vi komme til at mene, at aspekter af belæringerne er kultur, der kan ændres, også når de ikke er det.

– Derfor er vi nødt til at arbejde hårdt på at udvikle vores dharma-intelligens, vores oprigtighed, vores åbne sind, vores evne til at gennemtænke ting og ikke blot være afhængige af, hvad andre siger. Vi er nødt til at udvikle de kvaliteter, der kendetegner en god student.