Oversigt over arrangementer i Phendeling, hvor du skal tilmelde dig – KLIK HER
Phendeling flytter
Nu er det endelig officielt: Efter mere end 20 år i Nørregade flytter Phendeling til vores nye adresse i Klareboderne 10. Vi er spændte og glade, men også lidt overvældede ved tanken om, at vi skal sige farvel til vores skønne lokaler, hvor vi har så haft utroligt mange dejlige og gavnlige stunder sammen med jer, kære sangha, og vores fantastiske mestre og undervisere.
Heldigvis flytter vi kun 400 meter væk. Til Klareboderne, hvor vi i en fredet bygning har fundet nogle dejlige lokaler, som fra 1. februar 2025 vil være rammen om Phendelings fremtidige dharma-aktiviteter. Klareboderne ligger mellem Købmagergade og Pilestræde, i kort gåafstand fra Gammelstrand metrostation.
Og Phendeling fortsætter fuldstændigt som I kender det med det samme program og de samme dharma-aktiviteter. Men lokalerne bliver lidt mindre, og huslejen lidt billigere. Det sidste har været afgørende for vores beslutning, da den nuværende husleje på den lange bane vil være alt for høj i forhold til Phendelings indtægter.
Men det er en stor opgave at sortere og prioritere i vores ejendele, pakke tingene ned og få lejemålet i Nørregade rengjort og gjort synsklart. Og ikke mindst er det en stor opgave få klargjort og indrettet vores nye lokaler i Klareboderne, så de bliver en lige så god ramme for Buddhas lære og praksis, som lokalerne i Nørregade har været det.
Vi håber meget, at I vil hjælpe os i flytteprocessen. Der bliver både store og små opgaver, og vi får både brug for dem, der har en stærk fysik og dem, der har en rolig hånd. Vi orienterer nærmere om opgaverne i de kommende nyhedsbreve, men sæt meget gerne allerede nu kryds i kalenderen torsdag 12. december, hvor vi har konverterer årets julefrokost til en fælles arbejdsdag, hvor vi både hygger og hjælper hinanden med at få pakket ned og båret væk.
De bedste hilsner fra
Phendelings bestyrelse
Velkommen til Phendeling - Et sted til gavn for fred og harmoni
PHENDELING er et tibetansk buddhistisk center, hvor alle med interesse for buddhisme er velkomne. Vi formidler Buddhas lære og praksis gennem foredrag, undervisning, meditation, retreats og meget mere. Se arrangementer.
Ønsker du at støtte Phendeling har du mulighed for at blive medlem, støttemedlem. Vi er helt afhængige af, at vores brugere støtter os, og alle bidrag modtages med stor tak.
Phendeling udsender et månedligt nyhedsbrev med information om arrangementer. Du kan tilmelde dig Phendelings nyhedsbrev her
Buddhistisk Universitet
Læs og se mere om Buddhistisk Universitet her
Phendeling i Cyberspace
Phendeling er nemlig aktiv på flere sociale medier og digitale platforme. Læs med her og få et overblik:
Her kan du lytte til klassisk buddhistiske meditationer om alt fra taknemmelighed og tonglen til døden og abhidharma. Klik her
Linket åbner i iTunes eller i Podcast app’en hvis du bruger en iPhone eller iPad. Virker linket ikke kan du klikke her
Her finder du blandt andet optagelser af Lakha Rinpoches tidligere belæringer, Tenzin Drolkars undervisning i Tonglen samt optagelser af ven. Thubten Chodrons undervisning i Phendeling tilbage i 2016.
https://www.youtube.com/channel/UCGbxhHdZwEkymSZecrevNmA
Forummet er en særlig del af Phendelings hjemmeside, hvor vi gør optagelser og materiale fra Buddhistisk Universitet og andre større arrangementer tilgængelige for deltagerne. Disse sider får du adgang til, når du er tilmeldt de pågældende kurser. Men forummet rummer også værdifuld dharma-materiale, som er frit tilgængeligt for enhver.
Klik fx på dette link og find materiale om buddhismens hellige skrifter, tilflugtens betydning, bønner og praksistekster, samt materiale og lydklip videregivet af såvel Lakha Rinpoche som Geshe Pema Samten.
http://forum.phendeling.dk/phpbb3/viewforum.php?f=44&sid=28b5dbac0e0f0e0485671ba6cde14170
På Facebook lægger vi løbende informationer om vores arrangementer og andet, der hurtigt skal nå bredt ud. Er du i tvivl om et arrangement er aflyst, kan du altid tjekke på Facebook.
https://www.facebook.com/phendeling/ (Klik på opslag i menuen i venstre side)
Phendelings egen hjemmeside er samlingsstedet for informationer og nyheder om centret, vores lærere, vores bøger, vores aktiviteter, medlemskab med meget mere.
https://www.phendeling.dk
Kære medlemmer og gode venner af Phendeling
Foreningen Phendeling modtager med jævne mellemrum gavmilde donationer i form af bøger, magasiner, publikationer, plakater mv.
Donationerne er givet med de bedste intentioner, men vi har rent praktisk problemer med at håndtere disse.
Vi vil derfor bede om, at man – hvis man har noget, man gerne vil donere til centret – ikke bare stiller det til os, men lige kontakter en fra bestyrelsen forinden, så vi kan aftale nærmere.
De bedste hilsner
Bestyrelsen i Phendeling